Blogning på Blogger.com er blevet endnu sjovere

Blogning på Blogger.com er blevet endnu sjovere end det nogensinde før har været. Der er nemlig kommet en langt bedre

Posted by admin on januar 27, 2017

Blogning på Blogger.com er blevet endnu sjovere end det nogensinde før har været. Der er nemlig kommet en langt bedre skabelonredigering end tidligere.

Tidligere havde du kun meget få valgmuligheder når det gjaldt om at oprette sin blog. Du var begrænset til seks-otte valgmuligheder, og de enkelte skabeloner kunne kun redigeres hvis du kendte til CSS og HTML-koder.

Her kan du se Shop & Spar bloggens gamle forside. Det må erkendes, at det hele ser en del rodet ud. Sådan var skabelon-muligheden da jeg oprettede bloggen i december 2006.

Hvordan kan jeg nu bruge det, tænker du måske…

Det er der faktisk rigtig meget at bruge til, for hvis du gerne vil lave en niche-blog med et navn der allerede er optaget, så kan en blog via blogger.com være en meget god genvej til at tjene mange penge online.

Husk, igen, at det skal være en blog du brænder for. Du skal være top-motiveret for at få gang i butikken, og det skal være indhold du synes er sjovt at skrive. Penge alene giver ikke motivation. Du skal være engageret i din blog.

Det værste der kan ske er nemlig, hvis du taber pusten og kvitter bloggen. En blog uden indhold er en død blog – og det gælder alle nicher, brancher og emner.

Derfor skal du være din egen bedste konstruktive kritiker.

For at blive rigtig god skal du bruge de informationer du får her på denne blog, og du skal være opmærksom på hele tiden at skabe fremdrift for dine budskaber. Fem minutter mere i dag sikrer muligvis fra 30% (eller opefter) i merindtjening over tid.

Så hvorfor ikke lege lidt med alle de nye muligheder som Blogger.com tilbyder. Hvis du har en blog der halter en smule kan du måske få pustet nyt liv i den nu hvor du har opdaget hvor meget pænere deres skabeloner kan tilrettes.

God arbejdslyst.