Hvor kan du reklamere for dit produkt?

Der er et meget vigtigt spørgsmål som bør besvares for dem som gerne vil tjene penge på nettet, og det

Posted by admin on januar 27, 2017

Der er et meget vigtigt spørgsmål som bør besvares for dem som gerne vil tjene penge på nettet, og det er dette: “Hvor kan du reklamere for dit produkt?”

Der er mange muligheder for at reklamere for dit produkt, og jeg vil gerne forklare flere af dem systematisk i denne artikel.

• Sociale medier
• StumbleUpon, Digg m.fl.
• Nyhedsgrupper
• Din egen blog

De sociale medier

Det er meget effektivt at bruge sociale medier, såsom f.eks. Twitter og Facebook. Når du linker til et relevant produkt, der matcher din målgruppe så giver du folk en løsning på et konkret problem. Det er jo det markedsføring handler om. Genkende problemerne folk har, og så kunne levere det de har brug for.

Twitter er hurtigt at arbejde med, og hvis du formår at skrive kort og præcist, så er 140 tegn faktisk noget du sagtens kan bruge fornuftigt til markedsføring. Hvis du ikke allerede har læst den danske e-bog om Twitter “Twitte til hinanden“, så burde du gøre det.

Det samme gælder når du bruger Facebook. Du vælger selv om du medtager de miniature-billeder som Facebook tilbyder dig at få med, men falder din e-bog på et tørt sted blandt dit publikum så har du virkelig mulighed for at score kassen. Dernæst skal du især huske på, at Facebook tilbyder dine læsere den option der hedder “Del” som gør at de kan dele dit link med folk de selv er venner med. Fra måske kun at have nogle få hundrede der er venner med dig ender du hurtigt med at ramme flere tusinde læsere hvis du har folk som gerne deler med andre.

StumbleUpon, Digg m.fl.

Når du skriver at der er et sted du godt kan lide får andre også information om din side, og er der pludselig flere som mener det samme om dit produkt så skaber du en kolossal goodwill for dine produkter. Går det rigtig stærkt ender du med at komme med i toplisterne, og pludselig er dit link ude til langt flere end du selv først havde forventet.

Nyhedsgrupper

Pas på med danske nyhedsgrupper. Folk er meget nærtagende her i landet når det gælder reklame. Sjovt nok må reklamerne gerne gentages på tv, men skulle du komme til at svare med at du har lige den rette e-bog til det spørgsmål der stilles, så er der ballade i farvandet.

Sådan er det ikke på engelske, franske og tyske nyhedsgrupper. Dér har man større forståelse for at du naturligvis taler varmt for dit produkt hvis det er relevant for det spørgsmål der stilles.

Men du kan stadig bruge opslagsgrupperne til at generere trafik, og det kan godt betale sig at inddrage denne strategi når du vil skabe buzz for dine produkter. Særligt fordi du har at gøre med mennesker som interesserer sig for det bestemte emne frem for Twitter hvor det ikke er alle der følger lige trofast med i hvad der skrives.

Din egen blog

Det ville være tosset ikke at annoncere dit produkt på din egen blog. Du kan gøre det med et billede af e-bogens forside, en smart tekst i din menu og på alle mulige kreative måder for at skabe fokus på det du sælger.

Husk på, at du kun skal skabe nysgerrighed i annoncen. Salget sker på din salgsside.

Konklusion
Hvis du lærer at bruge de ovennævnte metoder rigtigt så er der muligheder for rigtig god trafik, så det kan godt betale sig at være opmærksom på disse kilder. De er alle gratis, så du har ingen undskyldning for at komme i gang allerede i dag.

God arbejdslyst.